Fremtidens all-in-one cloud hosting.
Alt, dit website skal bruge, samlet ét sted: hosting, database, HTTPS, backup og udgivelser uden nedetid. Hver ændring bliver en version, som du ser, før den går live, og kan fortryde bagefter. Uanset om den kom fra dig, din kollega, bureauet eller en AI.
Vi åbner for nye kunder løbende. Skriv dig op, så sender vi en invitation.
Gør forsiden klar til sommer, og udgiv den.
-
Claude lavede en sommerforsideVersion 14 · lige nuBygger
-
Mette rettede åbningstiderneVersion 13 · i går via SFTPLive
Hvem er det til?
Til dem, der laver websites til sig selv eller til andre og gerne vil kunne se en ændring, før den går live.
-
Bureauer og freelancere
Alle kundernes sites på én konto. Send kunden en forhåndsvisning, før noget går live, og inviter kolleger uden at dele adgangskoder.
-
Virksomheder med eget website
Ingen server at passe. Database, backup og HTTPS er slået til fra start, og går en ændring galt, fortryder du den med ét tryk.
-
Dem, der bygger med AI
Lad Claude eller en anden assistent lave ændringerne. Du bestemmer, om den kun må lave forhåndsvisninger, skal have din godkendelse eller må udgive selv.
Fire veje ind. Ét sikkerhedsnet.
Arbejd, som du plejer. Alt, der kommer ind, ender som en version på samme tidslinje, så du altid kan se, hvem der ændrede hvad, og gå tilbage.
Træk mappen ind i panelet
Har du sitet liggende på din computer, så træk mappen eller en zip-fil ind. Du får en forhåndsvisning med det samme og udgiver, når den ser rigtig ud.
Giv din AI-assistent adgang med én linje
Claude Code og andre værktøjer, der taler MCP, kan oprette sites, lægge kode op, vise dig en forhåndsvisning og udgive. Du bestemmer, om nøglen kun må lave forhåndsvisninger, skal have din godkendelse eller må udgive selv.
Der er også et almindeligt REST-API, hvis du hellere vil skrive din egen integration.
$ claude mcp add -s user --transport http skylane \
https://my.skylane.dk/mcp \
--header "Authorization: Bearer din-nøgle"
Push, som du plejer
Hvert site har sit eget git-repository. Et push på main bliver en ny version med en forhåndsvisning. Composer kører for dig, hvis der ligger en composer.json.
Når git spørger efter en adgangskode, bruger du en nøgle fra panelet.
$ git remote add skylane https://git.skylane.dk/kornblomst.git
$ git push skylane main
Eller bare SFTP
Brug FileZilla, Transmit eller din editor. Det, du gemmer, lander i et arbejdsområde, og du udgiver det som en version, når du er klar. Ingen halvt uploadede filer på det live site.
- Server
- sftp.skylane.dk
- Port
- 22
- Brugernavn
- sitets navn
- Adgangskode
- en nøgle fra panelet
Fra ændring til live site
Det samme forløb hver gang, uanset hvem der laver ændringen.
-
1
Version
Hver ændring gemmes som en version med navn på, hvem der lavede den. Også når det er en AI.
-
2
Forhåndsvisning
Versionen får sin egen adresse, som du kan åbne på telefonen eller sende til en kunde, før noget er live.
-
3
Udgiv
Ét tryk, og versionen er live. Der er ingen nedetid, fordi den gamle kører, indtil den nye er klar.
-
4
Fortryd
Gik noget galt, er den forrige version live igen på få sekunder. Også fra telefonen.
Det kedelige er klaret
Alt det, et website skal bruge, er slået til fra start. Du skal ikke vælge pakker eller tilkøb.
- Database
- En MariaDB-database pr. site. Adgangskoden står i miljøvariabler, aldrig i koden.
- Backup hver nat
- Databasen tages kl. 3.30 og gemmes i 30 dage i et andet datacenter. Koden har sin egen historik.
- HTTPS
- Certifikater på dine domæner og forhåndsvisninger, fornyet automatisk.
- Cron og miljøvariabler
- Planlagte job og hemmeligheder sættes i panelet og følger med hver version.
- Logs og trafik
- Se fejl og besøg pr. site, uden at logge ind på en server.
- Servere i EU
- Sites kører hos Hetzner i Tyskland, backup ligger i Finland. Data forlader ikke EU.
- Hele holdet
- Inviter kolleger og freelancere. Login med e-mail og godkendelsesapp, uden adgangskoder.
- PHP og HTML i dag
- PHP 8.3, 8.4 og 8.5 med Composer, valgt pr. site. Flere platforme kommer.
Én pris. Alle dine sites.
49 kr.om måneden inkl. moms
Du betaler for plads og kraft, ikke pr. site. Alle dine sites og forhåndsvisninger deler den.
- 10 GB plads, 1 CPU-kerne og 512 MB RAM
- Så mange sites, som der er plads og kraft til
- Database, backup, HTTPS og AI-adgang til alle
- Ingen binding. Du kan tage din kode med dig
Brug for mere?
| Plads | CPU | RAM | Pr. måned |
|---|---|---|---|
| 10 GB | 1 kerne | 512 MB | 49 kr. |
| 20 GB | 2 kerner | 1 GB | 89 kr. |
| 50 GB | 3 kerner | 1,5 GB | 199 kr. |
| 100 GB | 4 kerner | 2 GB | 249 kr. |
Skift trin, når du vil. Domæner forbinder du selv fra din egen udbyder.
Spørgsmål
Hvad kan jeg køre?
I dag PHP og almindelige HTML-sites: WordPress, Laravel, Craft eller noget, du selv har bygget. Databasens oplysninger ligger klar som miljøvariabler, så for eksempel wp-config.php blot skal læse dem. Flere platforme er på vej, og versioner, forhåndsvisning og fortryd følger med til dem alle.
Hvordan flytter jeg et site hertil?
Læg filerne op med træk og slip, git eller SFTP. Databasen kan kun nås indefra sitet, så den importerer du med et værktøj som Adminer, der kører som en del af sitet. Du ser det hele på en forhåndsvisning, før du flytter domænet, så sitet ikke er nede undervejs.
Hvad med mit domæne?
Du beholder det hos din nuværende udbyder og forbinder det i panelet. Vi viser dig præcis, hvilken DNS-post du skal oprette, og tjekker selv, når den virker.
Får jeg også mail?
Nej, Skylane er hosting til sites. Når du forbinder dit domæne, bliver din mail, hvor den er. Mangler du mail, anbefaler vi Google Workspace eller Microsoft 365.
Er det sikkert at give en AI adgang?
Du vælger, hvad hver nøgle må: kun lave forhåndsvisninger, udgive efter din godkendelse eller udgive selv. En AI kan ikke slette sites eller loggen, alt den gør står med navn, og den forrige version er altid ét tryk væk. En nøgle kan trækkes tilbage med det samme.
Hvorfor skal jeg skrive mig op?
Vi åbner for nye kunder lidt ad gangen, så vi kan hjælpe hver enkelt godt i gang. Skriv dig op, så sender vi en invitation, når der er plads.
Prøv at fortryde noget.
Skriv din e-mail, så får du en invitation, når der er plads. Vi bruger den kun til det.
Har du allerede en konto? Log ind